arveretlige

Arveretlige forhold omhandler regler og principper for hvordan en persons formue fordeles efter døden. Dette omfatter både dispositioner gennem testamente og arveret ved lov, samt forhold omkring boets forvaltning og betaling af gæld. Centralt er spørgsmål om hvem der er arvinger, og i hvilken rækkefølge, samt hvilke rettigheder lovpligtige arvinger har. Begrebet dækker også håndtering af legater og særlige formuefordelinger inden for rammerne af arveretten.

I Danmark er den grundlæggende regulering fastsat i Arveloven og tilknyttede regler. Arveloven fastlægger arverækkefølgen, rettigheder for ægtefæller og lovpligtige arvinger, samt regler om testamente og bobehandling. Praktiske sager behandles ofte i skifteretten, som har til opgave at opgøre boet, fastlægge gæld og sikre korrekt fordeling til arvinger og eventuelle legatarer. Testamente giver en afdød mulighed for at påvirke fordelingen inden for lovens rammer, mens et dødsfald uden testamente følger lovens arveretlige regler.

Internationale forhold opstår når aktiver findes i udenlandske jurisdiktioner eller arvingerne er bosat i forskellige lande. I sådanne tilfælde kan konflikt af love og valget af gældende regelværk påvirke fordelingen af boet og kræve samarbejde mellem flere retssystemer.

Arveretlige regler har som formål at sikre retfærdighed, forudsigelighed og stabilitet i arveprocessen, beskytte særlige arvingers rettigheder og tilpasse sig samfundets ændringer, herunder familiekonstruktioner og skattemæssige forhold. Se også Arveloven, Testamente, Skifteret, Lovpligtige arvinger.