arbejdsudbudet

Arbejdsudbuddet betegner den samlede mængde arbejdskraft, som husholdninger og individer er villige til at tilbyde ved givne lønninger. Det udgør den ene side af arbejdsmarkedet sammen med efterspørgslen efter arbejdskraft og påvirker i høj grad lønudviklingen og beskæftigelsen.

Faktorer, der påvirker arbejdsudbuddet, inkluderer demografiske forhold som alderssammensætning og befolkningstilvækst, deltagelsesgraden i arbejdsstyrken, uddannelse og færdigheder samt sociale normer og kulturelle forventninger til arbejde. Økonomiske incitamenter som skatter, sociale ydelser og arbejdsvilkår (f.eks. fleksibilitet, deltidsmuligheder) ændrer, hvor meget folk er villige til at arbejde. Geografisk mobilitet, helbred og muligheder for videreuddannelse spiller også en rolle.

I makroøkonomiske modeller antages arbejdsudbuddet typisk at være stigende med lønnen, men sammenhængen kan være kompleks. I nogle perioder fører højere løn til større arbejdsløn og timer, mens andre effekter, såsom ønsket fritid eller privatøkonomiske forhold, kan dæmpe stigningen i udbuddet. På kort sigt kan udbuddet være relativt inelastisk, mens det over længere tid bliver mere elastisk, efterhånden som mennesker ændrer beskæftigelsesvalg eller går i pension senere.

Arbejdskraftudbuddet spiller en central rolle i løndannelse og beskæftigelse. Politikker, der påvirker skatter og overførsler, pensioner og uddannelse samt indvandring og geografisk mobilitet, kan udvide eller begrænse udbuddet af arbejdskraft. Målinger af arbejdsudbuddet omfatter arbejdsstyrkens størrelse, deltagelsesgrad og beskæftigelses- samt arbejdstimetal.