arbejdsudbuddet

Arbejdskraftudbuddet refererer til den samlede mængde arbejdskraft, som husholdningerne er villige til at yde ved en given løn. Det beskriver antallet af arbejdstimer, den arbejdsdygtige befolkning er villig til at levere, og det påvirkes af lønniveauet samt en række andre forhold i samfundet. I praksis omfatter udbuddet både dem, der allerede er i arbejde, og dem der ikke er i arbejde men aktivt søger job eller er villige til at øge deres arbejdstid ved ændringer i lønnen eller i arbejdsmarkedets regler. Udbuddet kan derfor ændre sig med skattesystemer, ydelser og demografiske forhold, herunder uddannelse og indvandring.

Faktorer, der påvirker arbejdsudbuddet, inkluderer blandt andet løn og ønsket arbejdstid, beskatning og sociale ydelser, tilgængelighed af børnepasning og fleksible arbejdstider, samt demografiske forhold og uddannelsesniveau. Indvandring og kulturelle normer omkring arbejde spiller også en rolle, ligesom offentlige regler som pensionsalder og arbejdsgiver- og arbejdstidsregler. På kort sigt er arbejdsudbuddet ofte relativt uelastisk, men i det lange løb kan det ændre sig betydeligt gennem ændringer i befolkningens størrelse, uddannelse, erhvervskompetencer og migration.

Måling af arbejdsudbuddet sker indirekte gennem indikatorer som arbejdsstyrkens størrelse og sammensætning, deltagelsesraten og gennemsnitlig arbejdstid. I makroøkonomien interagerer arbejdsudbuddet med efterspørgslen efter arbejdskraft og bidrager til at bestemme ligevægtsløn og beskæftigelse. Politikker, der sigter mod at øge arbejdsudbuddet, omfatter uddannelses- og træningsindsatser, udvikling af fleksible arbejdsvilkår, skattelettelser og tilskud til børnepasning samt immigration.