arbejdsstyrkens

Arbejdsstyrken, på dansk ofte omtalt som arbejdsstyrkens størrelse, er et nøglebegreb i økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige sammenhænge. Den består af alle personer, der er beskæftigede, samt dem der ikke er beskæftigede men aktivt søger arbejde og er tilgængelige for at kunne begynde at arbejde. Begrebet bruges til at måle den økonomiske aktivitet og en samfunds produktionspotentiale.

Måling og indikatorer for arbejdsstyrken følger internationale standarder, primært ILO-rammen og EU-reguleringer. Arbejdsstyrken kan påvirkes af demografiske ændringer, uddannelsesniveau, immigration og økonomiske konjunkturer. To centrale nøgletal knytter sig til arbejdsstyrken: ledighedsprocenten og beskæftigelsesprocenten. Ledighedsprocenten er andelen af den på arbejdsstyrken, der ikke har beskæftigelse, mens beskæftigelsesprocenten er andelen af befolkningen i en given alder, der er beskæftiget. Desuden anvendes deltagerprocenten (arbejdsstyrken i forhold til befolkningen i den relevante aldersgruppe) til at vurdere arbejdsstyrkens størrelse og sammensætning.

Dataindsamling og offentliggørelse foregår ofte månedligt eller kvartalsvis af nationale statistikregistre og Eurostat, som anvender ensartede definitioner for at muliggøre internationale sammenligninger. Arbejdsstyrkens sammensætning ændrer sig over tid gennem aldersstruktur, kønsfordeling, og uddannelsesbaggrund, hvilket påvirker lønninger, produktivitet og udnyttelsen af arbejdsmarkedet.

Se også: beskæftigelse, ledighed, arbejdsmarked.