arbejdskapaciteten

Arbejdskapaciteten refererer til en persons eller en befolknings evne til at udføre arbejde. Begrebet inkluderer fysiske og mentale ressourcer, sundhedstilstand, uddannelse og færdigheder samt tilgængelighed og vilje til at deltage i arbejdsmarkedet.

På individuelt niveau er arbejdskapaciteten en central del af arbejdsmarkedspolitikken, fordi den påvirker den enkeltpersones mulighed for beskæftigelse og for at forsørge sig selv.

Det makroøkonomiske begreb dækker den samlede kapacitet i en befolkning til at producere varer og tjenesteydelser. Den påvirkes af demografi, sundhedsudvikling, uddannelse, arbejdsvilkår og teknologisk udvikling.

Der er ikke en entydig måling af arbejdskapaciteten. Indikatorer som beskæftigelsesfrekvens, arbejdsstyrkens størrelse, deltagerprocent og gennemsnitlige arbejdstimer bruges til at estimere den potentielle arbejdsindsats. Yderligere spiller sundhedsdata og uddannelsesniveauer en væsentlig rolle.

Udfordringer og politisk relevans: En aldrende befolkning, stigende sygelighed og ændringer i arbejdsmarkedet kan ændre arbejdskapaciteten, ligesom automatisering og regional forskellighed.

Begrænsninger: arbejdskapaciteten er ikke entydig og kan være snævert; det kan være svært at måle uformelt arbejde, jobskift og midlertidige forhold. Data er usikre og afhænger af hvordan begrebet defineres.

Se også: arbejdskraft, beskæftigelse, produktivitet, sundhed i arbejdsmarkedet.