ansigtet

Ansigtet er den forreste del af hovedet hos mennesker og det mest umiddelbart genkendelige område af kroppen. Ordet ansigt refererer til de ydre træk og strukturer, der giver et menneske dets udseende, og bruges også om det følelsesmæssige udtryk, der aflæses i øjne, mund og rynker.

Anatomisk består ansigtet af knogler, muskler, hud og tilhørende væv. De knogler omfatter maxilla (overkæbe), mandible (underkæbe) og de zygomatiske knogler samt knogler omkring næse og øjne. Musklerne for ansigtsudtryk, som orbicularis oculi, frontalis, orbicularis oris og zygomaticus, muliggør smil, rynkning af panden og andre ansigtsudtryk. Ansigtet forsynes med blod gennem ansigtsarterien og dens grene, og sanseindtryk styres af trigeminalnerven (CN V), mens bevægelse af ansigtsmusklerne styres af ansigtsnerven (CN VII).

Udviklingsmæssigt dannes ansigtet primært under fosterudviklingen fra pharyngealbuerne og neural crest-celler; fejl her kan give medfødte misdannelser som læbe-ganespalte. Aldring og livsstil påvirker huden og de underliggende strukturer og kan ændre ansigtets udseende over tid.

Ansigtet spiller en central rolle i menneskelig kommunikation og identitet, idet ansigtsudtryk, tale og spisning fungerer sammen med syn og lugt. Det er også et vigtigt fokusområde i kultur og sundhedspleje, herunder kosmetik, plastikkirurgi og behandling af ansigtslidelser.