aldersforandringer

Aldersforandringer er de normale fysiologiske forandringer, der følger med menneskets aldring. De er ikke nødvendigvis tegn på sygdom, men de kan påvirke funktion og velbefindende. Omfang og hastighed varierer betydeligt mellem individer og påvirkes af gener, livsstil, kost, fysisk aktivitet, miljø og tidligere sygdomme.

Typiske ændringer ses i flere organsystemer. Huden bliver tyndere og mindre elastisk, hvilket kan give tørhed, rynker og langsommere sårtilheling. Skelet og muskler viser nedsat knoglemasse og muskelstyrke (osteoporose og sarkopeni), hvilket kan påvirke bevægelighed og balance. Sanseapparatet ændres: synet forværres ofte med presbyopi og senere grå stær, og høretab (presbyakusis) kan forekomme. Kredsløbet og åndedrætssystemet får mindre reservekapacitet, og arterierne bliver mindre elastiske, hvilket kan påvirke blodtryk og hjertefunktion. Metabolismen ændrer sig, hvilestofskiftet falder, fedtfordelingen ændrer sig, og glukosetolerancen kan forringes. Nervesystemet kan give milde kognitive ændringer som langsommere informationsbearbejdning og søvnforstyrrelser; alvorlige hukommelsesproblemer og adfærdsændringer kan være tegn på demens og kræver lægelig vurdering. Immunsystemet afvikler sig også, hvilket kan medføre nedsat forsvar mod infektioner. Risikoen for fald øges, ofte i kombination med nedsat balance og syn.

Aldersforandringer udgøres derfor af et bredt spektrum af ændringer, der naturligt følger af voksenlivet, men som i høj grad kan påvirkes gennem livsstil, forebyggelse og regelmæssig sundhedsvæsenets opfølgning. Forebyggelse omfatter regelmæssig fysisk aktivitet, en næringsrig kost, tilstrækkelig D-vitamin og calcium, rygestop, vaccinationer og tilstrækkelig søvn samt fokus på faldforebyggelse og mental sundhed.