afledningsdrivende

Afledningsdrivende er et begreb i dansk lingvistik, der bruges til at beskrive orddannende processer og affikser, som skaber nye ord med ændret betydning eller ordklasse. Begrebet betegner affikser og processer, der aktivt driver derivation, i modsætning til inflectional (bøjningsbaserede) ændringer, der blot udtrykker grammatiske funktioner uden at ændre ordets grundlæggende klasse.

Etymologi og tilhørsforhold: Navnet afspejler handlingen at aflede et nyt ord ud fra et grundord. Afledningsdrivende enheder kan være præfikser eller suffikser, der ændrer ordets betydning eller ordklasse, f.eks. dannelse af substantiver eller adjektiver ud fra verber eller adjektiver ud fra substantiver. I dansk analyse adskilles ofte afledningsdrivende morfemer fra bøjningsmorfemer, som udelukkende udtrykker genus, tal, tid eller kasus.

Funktion og anvendelse: I morphologi og orddannelsesteori bruges begrebet til at klassificere, hvilke affikser der producerer nye ord, og hvor grænsen går mellem derivation og bøjningsændringer. Afledningsdrivende elementer påvirker ofte semantik og syntaks ved at ændre ordklassen eller udvide ordets rolle i sætningen. Produktivitet, altså hvor generativ en proces er, spiller også en central rolle i vurderingen af et affiks’ afledningsdrivende potentiale.

Eksempler: Suffikser som -ning kan danne abstrakte nominer fra verber (undervisning fra undervise), og -lig kan danne adjektiver fra substantiver (venlig fra ven). Præfikser som for- kan også bidrage til derivation ved at tilføje ny betydning eller funktion uden at ændre rodens identitet.

Se også: Derivation i lingvistik, Dansk morfologi, Inflection vs. derivation.