bøjningsændringer

bøjningsændringer refererer til variationen i, hvordan ord ændrer form for at udtrykke grammatiske relationer, som for eksempel genitiv, bestemt form eller flertal. I dansk findes der primært to typer bøjningsændringer: de klassiske ændringer, som sker ved at tilføje endelser, og de interne ændringer, hvor ordets vokaler eller konsonanter ændrer sig i bunken. Et eksempel på en endelsesbøjningsændring er substantivet “hus” der bliver “huse” i flertal. Et eksempel på en intern bøjningsændring er verbet “at lufte”, som bliver “luft”.

Det dansk grammatiske system har undergået betydelige bøjningsændringer gennem historien. I middelalderen var dansk et bøjet sprog med flere kasus, som forsvandt mod den tidlige moderne tid. De førende bøjningsfamilier er neutrum, køn-genitiv og fælleskøn. Præpositionen “til” kan stå ovenfor både bestemt og udefineret form, hvilket kan kræve en indskydt bøjningsændring i adjektiver, for eksempel “en stor gren” kontra “den store gren”.

I moderne dansk er bøjningsændringer ofte begrænset, og mange former er homofoner. Sender værktøjer som Ordbogen og grammatikbøger er nyttige til at præcisere korrekte bøjningsændringer i både skriftlig og tale. Disse ressourcer giver ofte eksempler, både fra moderne sprogbrug og fra historisk tekst, hvilket hjælper i forskue af nuværende bøjningsforløb.