afgrænser

Afgrænsning er processen med at fastlægge grænser for et område, en myndigheds kompetence eller et begreb. Det kan være geografiske grænser mellem lande eller regioner, juridiske rammer for ansvar og beføjelser, eller mere konceptuelle afgrænsninger i forskning og politik. Ordet afgrænsning stammer fra af- som betyder at afgrænse, og grænse, som betegner en kant eller grænse.

Geografisk afgrænsning involverer naturlige eller menneskeskabte skel: floder, bjergkæder, kystlinjer eller administrative grænser defineret i traktater og love. Fastlæggelsen sker gennem forhandling, kortlægning og måling, og den kan være genstand for senere demarkation, det vil sige den fysiske mærkning af grænsen i terrænet, fx med skel, marker og tavler.

Juridisk og administrativ afgrænsning vedrører, hvem der har ret til beslutninger og ydelser inden for et område. Den fastsættes af national lovgivning, internationale traktater og regionale aftaler. Begrebet er også centralt i forvaltning af offentlige rammer som kommuner, regioner og visse EU-zoner.

Afgrænsninger kan være udsat for konflikter, ændringer i geografi eller politiske omvæltninger. I forskning bruges begrebet til at definere undersøgelsens omfang og begrænsninger. Over tid kan afgrænsninger justeres gennem forhandlinger, retlige afgørelser eller teknik som geografiske informationssystemer (GIS).