Værdiforringelse

Værdiforringelse er en nedskrivning af værdien af et aktiv til et niveau, der er lavere end den bogførte værdi i balancen. Begrebet bruges i regnskabs- og finanslitteraturen når aktivets genindvindingsværdi er lavere end den resterende bogførte værdi. Værdiforringelse kan gælde både materielle aktiver som maskiner og bygninger og immaterielle aktiver som patenter og goodwill.

Årsager og indikatorer for værdiforringelse omfatter fysisk slitage eller skade, teknologisk forældelse, ændringer i markedet eller i kundernes efterspørgsel, samt ændringer i reguleringer eller i virksomhedens forventede indtjening. Når der er indikatorer på nedskrivning, gennemføres en impairment-test. For visse immaterielle aktiver, herunder goodwill, kræves der ofte årlig vurdering.

Måling og resultater: Genindvindingsværdi er den højeste værdi mellem fair value (markedsværdi) minus omkostninger ved afvikling og værdien i brug (den nuværende nutidsværdi af de fremtidige pengestrømme). Nedskrivningsbeløbet er forskellen mellem den bogførte værdi og genindvindingsværdien. Nedskrivningen påvirker resultatet og den balancerede værdi af aktivet. Reversering af nedskrivning er muligt for de fleste aktiver, hvis værdien siden da er steget, men ikke for goodwill; reverseringen må ikke overstige, hvad værdien ville have været, hvis nedskrivningen aldrig var blevet registreret, og påvirker i givet fald afskrivninger fremover.

Værdiforringelse er derfor et centralt begreb i regnskabsanalyser og beslutningstagen, der afspejler uventede tab i aktivers tilbagebetalingsevne og markedsværdi.