Volumenfyldning

Volumenfyldning er processen med at udfylde et afgrænset rum eller en geometri med et materiale for at opnå en ønsket volumenandel, tæthed eller mekaniske egenskaber. Begrebet findes på tværs af industrier og discipliner, herunder byggeri, fremstilling, materialeforskning og energi.

Metoder til volumenfyldning varierer efter formål og materiale. Direkte fyldning gennem støbning, sprøjtestøbning eller volumeninjicering fylder rummet med fast eller flydende materiale. Alternativer som komprimering, skumdannelse og porøs eller lommet tætning bruges når lav vægt eller ønsket porøsitet er målet. I additiv fremstilling spiller infill-strategier og densitetskontrol en central rolle for at styre styrke, vægt og varmeledning. I konstruktion og ingeniørværk anvendes backfilling og grouting af huller og voids for at give støtte og tæthed.

Måling og kvalitetskontrol fokuserer på volumentfraandelen (fill factor), tæthed og porøsitet. Noterede parametre inkluderer fyldt volumen i forhold til totalvolumen, ensartethed i fordeling og materialets deformationsadfærd under belastning eller temperaturændringer.

Anvendelser dækker blandt andet bygge- og anlægsprojekter (fyldning af jord, grouting og bagfilling), produktion og fremstilling (fremstilling af lukkede eller lette komponenter), samt energi og infrastruktur (absorberende lag, isolering og energilogistik). Materialeegenskaber som kompatibilitet, termisk ekspansion, fugt- og kemikaliebestandighed er vigtige hensyn ved planlægning og udførelse af volumenfyldninger.

Se også: tæthed, fyldningsgrad, porøsitet, infill.