Varmegevinst

Varmegevinst er et begreb inden for bygningsfysik, der beskriver den del af varmen, som kommer ind i en bygning og dermed bidrager til at hæve indendørstemperaturen eller mindske varmebehovet. Gevinsten reducerer opvarmningsbehovet i opvarmningssæsonen og er derfor central for bygningens energiydeevne.

Gevinsten består af flere bidrag: solindstråling gennem vinduer og facader, som giver solvarme afhængigt af solens vinkel, areal og glasegenskaber; interne gevinster fra beboere, udstyr og belysning; og varme gennem bygningsdele samt infiltration, som kan bidrage som gevinst eller tab afhængigt af temperaturforskellen mellem ude og inde.

Kvantificering kan ske ved hjælp af termiske modeller og energibalanceberegninger. Man estimerer solindfald, termisk masse og interne kilder og udtrykker gevinsten som effekt i watt eller som energimængde i kilowatt-timer over en given periode. Den indgår i beregningen af nettovarmebalancen for at planlægge opvarmning eller køling.

I praksis har varmegevinst stor betydning for bygningsdesign og energieffektivitet. Bygningsorientering, vinduesareal og type (for eksempel lavemisjonsglas), skygge, termisk masse og ventilations- eller kølestrategier påvirker gevinsten betydeligt. Ved korrekt udnyttelse af varmegevinst kan opvarmningsbehov reduceres og indeklimaet forbedres uden øgede energiforbrug.