Vandmærker

Vandmærker er mønstre eller tegn indlejret i et materiale eller i digitale filer, der angiver kilde, ejerskab eller autenticitet. Begrebet bruges om både fysiske vandmærker i papir og digitale vandmærkninger i billeder, lyd og dokumenter.

Fysiske vandmærker opstod i håndlavet papir og bruges stadig som sikkerheds- og identifikationsmærker i visse papirtyper. De dannes ved ændringer i papirets struktur under fremstillingen, som skaber områder med forskellig lysgennemtrængelighed. Når papiret holdes op mod lyset, bliver vandmærket synligt som et mønster. Anvendelser omfatter pengesedler, officielle dokumenter og særligt sikkerhedspapir, hvor vandmærket bidrager til autentificering og modstand mod forfalskning.

Digitale vandmærker er skjulte eller synlige spor indlejret i digitale filer som billeder, video, lyd og dokumenter. De bruges til ophavsret, ejerskab og sporing af distribution. Et vandmærke kan være robust og overleve redigering og kompression, eller fragilt og forsvinde ved ændringer. Metoder spænder fra rumlige teknikker, der ændrer små detaljer i billedet, til frekvensdomæne-teknikker såsom spread-spectrum og kvantiseringsindeksmodulation (QIM). Effektive vandmærker bør være svære at fjerne uden at forringe filens kvalitet og bør kunne verificeres uden at skade brugeren.

Begrænsninger og hensyn: Fysiske vandmærker kan variere med papirtype og tryk, og digitale vandmærker kan blive påvirket af kompression, cropping eller forsøg på at bortfjerne dem. Juridiske og etiske aspekter omfatter ophavsret, privatliv og berettiget brug af mærkningen i kommerciel kontekst.