Vandfodaftryk

Vandfodaftryk er et mål for den samlede mængde ferskvand, der bruges i forbindelse med produktion af varer og levering af ydelser gennem hele livscyklussen. Det omfatter både direkte vandforbrug og vand, der anvendes længere nede i forsyningskæden, og det kan udtrykkes som et samlet volumen eller pr. enhed.

Begrebet vandfodaftryk blev populariseret i begyndelsen af 2000’erne af forskere som Arjen Hoekstra og Mekonnen og er siden bredt anvendt i både forskning og praksis. I Danmark bruges vandfodaftryk som et værktøj i virksomheders bæredygtighedsrapporter og i offentlige initiativer til at identificere vandrisici og områder med vandknaphed i leverandørkæder og produktion.

Beregningsramme og komponenter: Vandfodaftryk beregnes typisk inden for en livscyklusanalyse og kan omfatte direkte vandforbrug samt indirekte vandforbrug gennem råvarer og produkter. De tre centrale komponenter er blå vand (overflade- eller grundvand, der forbruges eller forurenes), grøn vand (nedbørsvand, der lagres i jord og bruges af planter og afgrøder) og gråt vand (mængden af ferskvand nødvendig for at fortynde forurening). Beregningen er geografisk følsom, da vandknaphed og miljøstandarder varierer mellem regioner.

Anvendelser og begrænsninger: Vandfodaftryk bruges til risikovurdering i forsyningskæder, til offentlige og virksomheders rapportering og til at informere forbrugere. Begrænsningerne inkluderer datakvalitet, forskelle i beregningsmetoder og kritik af kompleksitet samt, at det primært måler volumen af vand og ikke vandkvalitet eller økosystempåvirkning i dybden.