Validitetsbekymringer

Validitetsbekymringer refererer til potentielle problemer med hvorvidt en undersøgelse, et testinstrument eller en konklusion er troværdig og præcis. I forskning og evaluering handler validitet om i hvilken grad resultaterne afspejler det, de hævder at måle, og i hvilken grad fundene kan generaliseres til andre situationer, populationer eller miljøer. Kendskab til validitet er centralt for fortolkning, anvendelse og videre forskning.

Forskellige typer validitet anvendes til at beskrive forskellige aspekter af målingen. Indre validitet vurderer om kausale påstande kan understøttes uden for mange forstyrrende faktorer. Ydre validity går på generalisering. Begrebsmæssig validitet undersøger om testen måler det teoretiske konstrukt, den er tiltænkt. Kriterievaliditet vurderer relationen til et uafhængigt kriterium. Derudover er indholdvaliditet og ansigtsvaliditet ofte relevante i udviklingsarbejde og evaluering.

Trusler til validiteten kan være systematiske fejl og bias, forskydende faktorer, målefejl, selektion eller frafald, ændringer i måleinstrumentet og i forskningsdesignet, samt kulturelle og sproglige forskelle, der påvirker forståelse og svar.

Metoder til at adressere validitetsbekymringer omfatter pilotstudier, valideringsstudier, psykometriske analyser (f.eks. faktor- og invariansanalyse), triangulering af data, og anvendelse af flere målinger. Til oversættelser bruges back-translation og ekspertvurdering for at bevare mening og relevans. Åbenhed om begrænsninger i fortolkningen er også vigtig.

Validitet er grundlag for troværdig forskning og informerer beslutningstagning i praksis og politik samt videre forskning. Den er ikke det samme som pålidelighed, men begge forhold bidrager til robuste konklusioner.