Udviklingsomkostninger

Udviklingsomkostninger er udgifter, der pådrages i forbindelse med udvikling af nye produkter, processer, software eller servicekoncepter og som forventes at bidrage til fremtidig økonomisk fordel. Udgifterne kan omfatte lønninger til udviklingsteamet, materialer, prototyper, test og konsulentbistand. Afhængig af regnskabsregler kan disse omkostninger enten udgiftsføres eller aktiveres som immaterielt aktiv, hvis visse betingelser er opfyldt.

Under IFRS IAS 38 adskilles forskning og udvikling. Forskning udgiftsføres normalt i perioden, mens udviklingsomkostninger kan aktiveres som immaterielt aktiv, forudsat at virksomheden kan dokumentere teknisk gennemførlighed, intentionen om at færdiggøre og bruge eller sælge aktivet, forventede fremtidige økonomiske fordele, tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre projektet og at omkostningerne kan måles pålideligt. Hvis disse kriterier ikke er opfyldt, udgiftsføres omkostningerne i resultatopgørelsen straks.

Når et udviklingsprojekt aktiveres, afskrives det over den forventede brugstid og nedskrives ved behov, hvis værdien bliver uændret eller faldende. Regnskabsmæssig behandling kan variere mellem IFRS og nationale regler, og skattemæssig behandling kan også variere. I nogle lande er en del af udviklingsomkostningerne berettiget til skattemæssig afskrivning eller særlige tilskud.

Eksempler omfatter softwareudvikling, farmaceutisk forskning og udvikling, nye produktionsprocesser eller forbedring af eksisterende tilbud. Virksomheder bør give note til regnskabet om udviklingsprojekter, kapitalisering, afskrivninger og risikovurderinger.