Udmøntning

Udmøntning er processen, hvor en autoriseret myndighed, ofte en national mønt eller centralbank, fremstiller mønter. Udtrykket omfatter hele forløbet fra valg af metaller og legeringer til de færdige mønter, der kan bruges i omløb eller udgives som særlige samlerudgaver.

Processen består typisk af materialevalg og legering, fremstilling af planchets (møntblanketter), anløbning og rengøring, kantbehandling og endelig stempling med obverse- og reverse-dies i en møntpresse. Moderne møntfremstilling er i høj grad automatiseret og omfatter konstant kvalitetskontrol af vægt, diameter og finish samt tests af slid og holdbarhed.

Design og sikkerhed: Designet udvikles af tegnere og godkendes af udstederen, ofte med oplysninger som årstal og møntværdi. For at modvirke forfalskninger anvendes sikkerhedsfunktioner som kanttekst, mikroudskriftsdetaljer, bi-metalliske konstruktioner og avanceret overfladebehandling.

Retslige og økonomiske rammer: I mange lande har centralbanken eller den nationale møntmyndighed beføjelser til at udstede mønter, fastsætte valører og håndtere seigniorage, altså forskellen mellem møntens nominelle værdi og produktionsomkostninger. Udmøntningen har gennem historien tilpasset sig teknologiske fremskridt og ændret efterspørgslen i samfundet.

Historisk betydning: Udmøntning har været central for handel og monetær politik siden oldtidens mønter og gennem industrialiseringen, hvor mekaniserede processer og ensartede standarder i høj grad blev indført for at sikre ensartethed og pålidelighed i møntprodukter.

Se også: møntværk, møntfremstilling, seigniorage, mønter.