Tillægsaftaler

En tillægsaftale er en skriftlig eller mundtlig aftale, der supplerer, præciserer eller ændrer vilkårene i en allerede eksisterende aftale. Begrebet anvendes bredt i kontraktret og i praksis inden for områder som ansættelsesforhold, lejemål, købsaftaler, entrepriser og kollektive overenskomster. Formålet er typisk at indføre nye bestemmelser, ændre tidshorisont, justere økonomiske vilkår eller præcisere parternes forpligtelser uden at udskifte hovedaftalen.

Tillægsaftaler anbefales normalt indgået skriftligt og bør tydeligt henvise til den oprindelige aftale, angive hvilke bestemmelser der ændres, samt dato og underskrifter for at undgå tvivl om gyldighed og omfang. En tillægsaftale kan kun regulere forhold, som parterne har ret til at aftale; den kan ikke tilsidesætte tvingende lovgivning eller tredjemands rettigheder. I visse tilfælde, fx ved ændringer, der vedrører fast ejendom, kan registrering i offentlige registre være nødvendig.

Tvister om fortolkning eller gyldighed af tillægsaftaler afgøres ved forhandling, mægling, voldgift eller domstolene, afhængigt af aftalens tvistløsningsklausul. Virkningen af en tillægsaftale afhænger af dens ordlyd og sammenhæng med hovedaftalen, og parter anbefales at søge juridisk rådgivning ved væsentlige ændringer.