Tilgængelighedsordninger

Tilgængelighedsordninger er systematiske tiltag og rammer, der skal sikre lige adgang og deltagelse for personer med nedsat funktionsevne i samfundet. De omfatter fysiske, sociale og informationsmæssige dimensioner og tilpasses kontekster som offentlig service, uddannelse, transport og arbejde.

De typiske områder er: fysiske tilgængelighedsforanstaltninger som ramper, bredere døre, elevatorer og handicaptoiletter; serviceorienterede tiltag som personaleassistance, ledsagelse og tilrettelagte tilbud i kollektiv transport og offentlige bygninger; samt information og kommunikation, herunder tilgængelige dokumenter, tydelig skiltning, alternative tekster til billeder, tegnsprogstolkning og tilgængelige digitale tjenester. Digital tilgængelighed følger ofte standarder som WCAG for offentlige hjemmesider og applikationer.

På sektorplan har tilgængelighedsordninger betydning for offentlige myndigheder, transportnet, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet. Målet er at fremme selvstændighed, deltagelse og ligebehandling samt at reducere barrierer for bevægelse, kommunikation og information.

Lovgivning og standarder ligger som grundlag for implementering i mange lande. Offentlige myndigheder har ofte pligt til at dokumentere tilgængelighed og at gennemføre løbende forbedringer. Internationale og nationale standarder som WCAG for digital tilgang, samt byggestandarder og tilgængelighedslove, guider praksis.

Tilgængelighedsordninger kræver løbende evaluering og inddragelse af brugere for at kunne tilpasses ændrede behov og teknologiske muligheder.