Telomereproblemer

Telomereproblemer refererer til tilstande hvor telomerene – de beskyttende DNA‑sekvenser ved enderne af kromosomerne – bliver kortere eller fungerer nedsat. Telomererne beskytter kromosomerne under celledeling, og når de forkortes til et kritisk niveau, kan celler gå i senescens eller gennemgå apoptose. Telomereproblemer kan være arvelige eller erhvervede og kan påvirke mange væv gennem nedsat celle-proliferation og genomic ustabilitet.

Årsagerne spænder fra naturlig aldersrelateret telomerlængdeforkortning til genetiske lidelser der påvirker telomerevedligeholdelse. Mutationer i gener som TERT, TERC, DKC1, TINF2, RTEL1, PARN og CTC1 kan give telomerebiologiske lidelser. Miljøfaktorer og behandlinger, der øger celleomsætningen eller oxidativt stress, kan også bidrage. Tilstandene kan præsentere sig tidligt i barndommen eller senere i livet.

Kliniske billeder varierer og kan omfatte hæmatologiske problemer som bone marrow failure, respiratoriske sygdomme som fibrose, leverlidelser samt hud- og slimhindeforandringer ved visse arvelige tilstande. Telomereproblemer øger risikoen for alvorlige multiorganforandringer og nedsat livskvalitet, og sygdomsforløbet kan være meget forskelligt mellem individer og mutationer.

Diagnose stilles ved måling af telomerlængde (for eksempel Flow-FISH, qPCR eller Southern blot) og ved genetisk test af telomerevedligeholdelsesgener. Behandling er primært støttende og organspecifik, herunder behandling af hæmopoietiske problemer som blodstamcelletransplantation ved alvorlig hæmopoiese, samt mulig brug af androgene terapier som danazol for nogle patienter. Rådgivning og familieplanlægning er en vigtig del af håndteringen.