Tariffforhandlinger

Tariffforhandlinger, eller tarifforhandlinger, er formelle forhandlinger mellem arbejdsgivere eller arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger om vilkårene for ansættelse. Ofte resulterer disse forhandlinger i en kollektiv overenskomst, der gælder for en sektor, en gruppe virksomheder eller en virksomhed og varer i en aftalt periode, typisk et til flere år. Hovedemnerne omfatter løn og lønudvikling, arbejdstid, overtid, ferie, pension og andre ansættelsesvilkår samt regler for tvistløsning og håndhævelse.

Parterne består som regel af arbejdsgiversiden og fagforeningerne for de berørte medarbejdere. Dækningen varierer mellem lande og sektorer; i nogle systemer er forhandlingerne centrale og nationale, i andre er de mere virksomhedsspecifikke eller branchebundne.

Processen omfatter normalt forberedelse, fremlæggelse af forslag, forhandlinger og ofte mæglings- eller voldgiftsprocedurer, hvis der ikke opnås enighed. Efter en aftale implementeres den på arbejdspladserne og for medarbejderne, og den kan indeholde mekanismer til overvågning og sanktioner ved manglende overholdelse.

Effekten af tarifforhandlinger spænder fra mere ensartet lønudvikling og klare vilkår til større forudsigelighed i forholdet mellem arbejdsgivere og ansatte. Systemet varierer betydeligt mellem lande og brancher og kan undervise til fleksibilitet, konkurrenceevne og sociale rettigheder afhængigt af den juridiske og kulturelle kontekst.