Sundhedsmonitorering

Sundhedsmonitorering er processen med systematisk indsamling, måling og vurdering af helbredsdata for enkeltpersoner eller befolkningsgrupper med det formål at overvåge sundhedstilstande, opdage ændringer tidligt og støtte beslutninger om behandling og forebyggelse. Den kan foregå i kliniske rammer som hospitaler og klinikker, eller som fjernmonitorering og hjemmebaseret overvågning, ofte ved hjælp af sensorer, wearables og elektroniske journalsystemer.

Typer af sundhedsmonitorering omfatter klinisk monitorering i sundhedsvæsnet, fjernmonitorering (remote patient monitoring, RPM), hvor patientens vitale parametre (såsom blodtryk, glukose, puls og aktivitet) transmitteres til sundhedspersonale, samt hjemmebaseret monitorering og befolkningsbaseret overvågning i folkesundhedsprogrammer og arbejdsmiljøer.

Teknikker og data: data indhentes fra medicinske enheder, wearables og patientrapporterede udfald, og lagres i EPJ’er og sundheds-it-systemer. Data skal kunne deles mellem aktører gennem interoperabilitet og standarder som HL7/FHIR. Beskyttelse af persondata og sikkerhed er centralt og reguleres blandt andet af GDPR; samtykke og adgangsstyring spiller en væsentlig rolle.

Anvendelser: monitorering af kroniske sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme, post-operative opfølgninger, ældre og sårbare patientgrupper samt folkesundhedsopsamling og krisestyring.

Fordele og udfordringer: potentielt bedre tidlig intervention og reduceret indlæggelse, øget patientinddragelse og flytning af pleje til hjemmet, men udfordringer inkluderer dataoverload, datakvalitet, sikkerhed og ulig adgang til teknologi.