Støjstyrke

Støjstyrke er et mål for den akustiske energi, der passerer gennem et areal per tidsenhed som følge af en lydbølge. Den beskriver hvor kraftig en lyd er i et givent rum og bruges i miljø-, arbejdsmiljø- og lydtekniske sammenhænge. Enheden i SI er watt per kvadratmeter (W/m^2). Støjstyrken afhænger af frekvens, kildeegenskaber og måleplacering og kan variere betydeligt i et rum.

For en plane progressiv lydbølge er forholdet mellem intensitet I og det rms-lydtryk p givet ved I = p^2 /(ρ c), hvor ρ er luftens densitet og c er lydhastigheden i luften (ca. 1,2 kg/m^3 og 343 m/s ved 20 °C). Lydintensiteten og lydtryksniveauet relationer måles i decibel: L_I = 10 log10(I/I0) med I0 = 1×10^−12 W/m^2, og L_p = 20 log10(p/p0) med p0 = 20 µPa. Dermed kan intensitetsniveauer omregnes til trykniveauer og omvendt.

I praksis måles støjstyrke med lydniveau-metre og ofte med A-vægtning for at afspejle menneskelig hørelse. Resultaterne bruges til at vurdere miljøstøj, arbejdspladsens eksponering og til at designe rum og maskineri, der opfylder akustiske krav. Begrænsninger omfatter frekvensafhængighed, retningseffekter og behovet for kalibrering og korrektioner ved komplekse lydfelter.