Styreopmærksomhed

Styreopmærksomhed er en central komponent inden for kognitiv psykologi og neurovidenskab, der beskriver evnen til at styre og regulere opmærksomheden i tjeneste af målrettet handling. Den omfatter at fastholde en opgave som mål, holde relevant information i arbejdshukommelsen, hæmme distraherende impulser og stimuli, skifte mellem opgaver og opdatere strategier, efterhånden som situationen ændrer sig. Styreopmærksomhed adskiller sig fra mere passiv selektiv opmærksomhed ved at fokusere på kontrolleret, målrettet bearbejdning af information.

Neurobiologisk involverer styreopmærksomhed primært frontale områder, især dorsolateral og ventromedial præfrontal cortex, samt anterior cingulate og parietale regioner. Det støttes af netværk som fronto-parietale forbindelser og reguleres af dopamin- og norepinephrin-systemer. Udviklingen af styreopmærksomhed følger barndommen og ungdommen, og evnen kan påvirkes af aldring, hjerneskade eller neurodevelopmentale tilstande som ADHD.

Metoder til måling omfatter kognitive opgaver som Stroop-test, Flanker-task, Go/No-Go og opgave-skiftetests, samt arbejdshukommelsesopgaver som n-back. Kliniske tilstande med påvirket styreopmærksomhed inkluderer ADHD, demens og hjerneskade. Viden om styreopmærksomhed understøtter udvikling af interventioner, uddannelsesstrategier og design af arbejdsmiljøer, der reducerer kognitiv belastning.

Anvendelsesområder omfatter uddannelse og pædagogik, hvor undervisningen tilpasses for at støtte fastholdelse af fokus og skift mellem opgaver. Kliniske anvendelser omfatter vurdering og behandling af tilstande som ADHD og rehabilitering efter hjerneskade. I arbejdslivet og trafiksikkerhed spiller forståelsen af styreopmærksomhed en rolle i grænsefladedesign og opgavestyring. Styreopmærksomhed kaldes også executive attention i engelsk litteratur og udgør en del af den bredere begrebskategori eksekutiv funktion.