Separationseffektivitet

Separationseffektivitet er et mål for en adskillelsesproces evne til at skelne og adskille komponenter i en blanding. Den beskriver, hvor effektivt den ønskede komponent koncentreres i en af outputstrømmene, og hvor godt uønskede komponenter fjernes eller reduceres. Separationseffektivitet anvendes på tværs af processer som destillation, filtrering, membranadskillelse, centrifugering og kromatografi og er central for vurdering af produktkvalitet og energiforbrug.

Effektiviteten måles ofte i forhold til afkast, renhed, genvinding og selektivitet. Nogle almindelige mål er separationsfaktor eller selectivity mellem to komponenter samt specifikke mål som Murphree-effektivitet i kolonner eller plateeffektivitet. En generel definition kan være forholdet mellem den faktiske mængde af den ønskede komponent i udgangsstrømmen og mængden af samme komponent i indfeed. Den tekniske betydning varierer med processetype: for kolonner giver plate- eller Murphree-effektivitet en indikation af hvor tæt realiserede tilstande nærmer sig teoretiske trin; for membraner indgår permeabilitet og selektivitet; for filtrering og centrifugering indgår fang- og tabsgenerering samt genvinding.

Faktorer der påvirker separationseffektiviteten omfatter termodynamiske drivkræfter (tryk, koncentrationsgradienter), massetransportmodstande, enhedsdesign og driftstilstande samt tilstedeværende urenheder. Optimalisering kræver ofte en balance mellem høj renhed, høj genvinding og lavt energiforbrug. I industri og forskning bruges separationseffektivitet som en nøgleparameter ved procesdesign, modellering og proceskontrol.