Satellitnavigeringssystemer

Satellitnavigeringssystemer, også kendt som GPS (Global Positioning System), er et net af satellitter der anvendes til at lokalisere position og tid. Systemet blev udviklet af den amerikanske regering og blev sat i drift i 1972. Det består af en serie af 24-30 satellitter, der kredser jorden i en bane på cirka 20.000 km over fladen.

Satellitnavigeringssystemer fungerer ved at sende signaler til modsat retning til jorden, hvor de modtages af en receiver. Receiveren bestemmer der efter brugerens positis begge af målfunktioner, der benyttes til at bestemme position og tid. Målfunktionerne består af tre satellitter og brugererne egen position. Dette gives en maksimal præcision på cirka 5 meter.

Satellitnavigeringssystemer findes flere typer af, begriblige hvilke systemer som er i drift, herunder GPS, GLONASS, Galileo, og BDS. GPS er det mest anvendte system og er allerede brugt i over 100 lande, mens de andre systemer er mere begrænset med respektive bruger.

Satellitnavigeringssystemer findes mange anvendelser, blandt annet navigation, tc abortland og træning udrustninger, desuden i forskellige former for under establishment af ende artikler og med andre yderligere detaljer.