Sagsanlæg

Sagsanlæg er i dansk ret betegnelsen for at indlede en civil retssag ved at indgive en stævning til en domstol. Formålet er at få sagen prøvet ved domstol og opnå retsmidler som erstatning, ændring af forholdet mellem parterne eller en deklaration af rettigheder og pligter.

Den formelle begyndelse sker, når sagsøgeren indleverer en stævning til den relevante domstol, typisk byret for mindre sager og landsret for større sager. Stævningen skal identificere sagens parter, give en kort fremstilling af de faktiske omstændigheder, angive de juridiske grunde og det påståede krav samt vedlægge dokumentation og beviser.

Herefter udstedes et sagsnummer, og den sagsøgte får stævningen tilsendt. Den sagsøgte indgiver normalt et svarskrift eller anden form for forsvar inden for en fastsat frist. Sagen kan i forberedelsesløbet indeholde forberedende retsmøder, vidneafhøringer og yderligere bevisfremstilling. Domstolen træffer en afgørelse, der kan medføre erstatning, påbud eller anden form for retslig afgørelse. I mange tilfælde kan parterne nå til forlig uden et fuldt retssagseforløb.

Sagsanlæg er en civil proces og adskiller sig fra straffesager, som normalt initieres af offentlige myndigheder gennem en straffeanklage. Mange sagsanlæg fører til forhandlinger eller forlig, og alternative konfliktløsninger som mediation eller voldgift anvendes ofte for at undgå eller afslutte en retssag. Retsplejeloven regulerer civil proces i Danmark.