Pålidelighedsstudier

Pålidelighedsstudier er studier som undersøger hvor pålidelig en måling eller vurdering er ved at vurdere konsistens og stabilitet over tid, mellem forskellige ratere eller mellem parallelle måleformer. De anvendes i områder som psykometri, sundhedsvidenskab, ingeniørfag og markedsforskning, hvor gentagne målinger forventes at give sammenhængende resultater.

Formålet med pålidelighedsstudier er at vurdere målefejlens størrelse og sikre at ændringer i målingerne afspejler virkelige ændringer frem for tilfældige udsving. Pålidelighed er en forudsætning for validitet, men en måling kan være pålidelig uden at være fuldt valid.

Metoder til at måle pålidelighed inkluderer test-retest (måling af den samme enhed ved to tidspunkter), inter-rater reliability (forskellige ratere bedømmer samme enhed), og intern konsistens (f.eks. Cronbachs alfa eller split-half) for et måleinstrument. For kontinuerlige data anvendes ofte intraklasse korrelationskoefficient (ICC), mens Cohen’s kappa bruges til kategoriske data. Bland-Altman plots kan anvendes til at visualisere grænser og fejlkilder.

Design og rapportering varierer med konteksten: valg af passende tidsinterval, prøvetagningsstørrelse og kontrol for lærings- eller hukommelseseffekter er vigtigt. Rapporteringen inkluderer typiske mål som ICC, kappa, Cronbachs alfa, konfidensintervaller samt mål som standardfejl for måling (SEM) og minimal detekterbar ændring (MDC). Pålidelighedsstudier bidrager til at fastslå instrumenters troværdighed og hjælper fortolkningen af ændringer over tid.