Proximitetsanalyse

Proximitetsanalyse er en gren af geografiske informationssystemer (GIS), der vurderer nærhed og tilgængelighed mellem geografiske objekter. Formålet er at måle hvor tæt ting ligger på hinanden, eller hvor let de kan nås inden for bestemte betingelser, og at bruge disse målinger i beslutningsprocesser som planlægning og ressourcefordeling.

Metoder og måletyper varierer efter problemstillingen. Lineær (Euclidisk) afstand beregnes som den korteste nøjagtige distance mellem punkter. Netværksafstand følger stier og veje i et transportnet og kan give mere realistiske resultater. Tidsbaserede indikatorer, som isochroner, viser hvor langt eller hvor lang tid det tager at nå et objekt fra et udgangspunkt. Bufferanalyse fastlægger områder inden for en given afstand eller tid, mens nærmeste nabo og catchment- eller Thiessen-polygoner hjælper med at definere hvilke objekter der betjenes af et givent punkt eller område.

Data og værktøjer kræver ofte geodata som punktdata (faciliteter), liniedata (vejnet) og polygoner (områder), samt befolknings- eller behovsdata. Typiske værktøjer inkluderer GIS-software og databaser som QGIS, ArcGIS og PostGIS. Data opdateres løbende og kan komme fra offentlige registre, kortdata og satellit- eller sensorinformation.

Anvendelser spænder fra valg af placering for butikker og sundheds- eller uddannelsesfaciliteter til planlægning af offentlig transport, beredskab og logistik. Proximitetsanalyse bruges også i miljø- og ressourceplanlægning samt i vurdering af adgang og social inklusion.

Begrænsninger omfatter afhængighed af dataenes kvalitet og den valgte målemetode. Kvalitetsproblemer, MAUP-effekter, privatlivshensyn og dataaktualitet bør overvejes ved fortolkning og anvendelse.