Plasmidvektorer

Plasmidvektorer er essentielle værktøjer inden for molekylærbiologi, især til kloning og genekspression. De er små, cirkulære DNA-molekyler, der findes naturligt i bakterier, men som også kan manipuleres i laboratoriet. Disse kunstige DNA-konstruktioner tjener som bærere til at introducere fremmed DNA i en værtscelle, typisk en bakterie.

En typisk plasmidvektor indeholder flere nøglekomponenter. En oprindelsesser for replikation (ori) muliggør, at plasmidet kan replikere sig selvstændigt inde i værtscellen. En selektionsmarkør, ofte et gen for antibiotikaresistens, gør det muligt at identificere de celler, der succesfuldt har optaget plasmidet. Derudover findes der et kloningssted, som er en region med flere restriktionsenzymrestriktionssteder, hvor det ønskede fremmede DNA kan indsættes.

Processen med at bruge en plasmidvektor involverer typisk at klippe plasmidet op med et restriktionsenzym og derefter ligere det indsatte DNA ind i dette sted. Denne sammensatte DNA-konstruktion, kaldet et rekombinant plasmid, introduceres derefter i værtsceller via en proces kaldet transformation. Celler, der har optaget det rekombinante plasmid, kan derefter dyrkes på et medie indeholdende det relevante antibiotikum, hvor kun de transformerede celler vil overleve og vokse. Plasmidvektorer spiller en afgørende rolle i forskning, herunder produktion af rekombinante proteiner og studiet af genfunktion.