Patientmonitorering

Patientmonitorering er en systematisk observation og måling af en patients helbredsstatus med det formål at opdage tegn på forværring tidligt, styre behandling og forbedre udfald. Monitoreringen kan være kontinuerlig eller intervallbaseret og udføres på hospitaler, i hjemmebaserede forløb eller i ambulante forløb.

De væsentlige data omfatter vitale tegn som puls, blodtryk, respiration, iltmætning (SpO2), temperatur og i nogle tilfælde blodsukker, samt kliniske observationer og laboratorie- eller billeddata. Enheden kan være et bedside-monitor eller et bærbart system og kan integrere flere målepunkter i realtid.

Monitorering foregår i forskellige miljøer: kontinuerlig monitorering på intensiv- eller overvågningsafsnit, delvis monitorering på afdelinger, og hjemmebaseret telemonitorering, hvor data sendes til sundhedspersonale via sikre kanaler og elektroniske patientjournaler.

Teknologierne omfatter bedside-monitorer med flere kanaler, bærbare sensorer og wearables, telemonitorering og integration med elektroniske patientjournaler og kliniske beslutningssystemer. Alarmfunktioner advarer personale ved afvigelser fra foruddefinerede grænser, ofte gennem visuelle og auditive varsler.

Alarmhåndtering er en central udfordring. Høj alarmfrekvens kan føre til alarmtræthed, hvilket reducerer reaktionshastighed og sikkerhed. Effektive protokoller afklarer, hvilke alarmer der kræver handling, og hvem der reagerer, samt tidsrammer for eskalering.

Fordelene ved monitorering omfatter tidlig opdagelse af patientforringelser, rettidige interventioner, bedre kontinuitet i plejen og dokumentation af behandlingsrespons. Ulemper kan være øgede datamængder, krævende personaleressourcer og potentielle sikkerheds- og privatlivsrisici.

Kvalitets- og sikkerhedsspørsmål adresseres gennem kliniske retningslinjer, standardiserede overvågningsprotokoller, uddannelse af personale og løbende evaluering af ydeevne og alarmhåndtering. Graden af monitorering varierer efter patientens tilstand, forhold og lokale regler.