Ondemandstrømming

Ondemandstrømming er en metode til levering af lyd og video over internettet, hvor brugeren kan vælge hvilket indhold der skal afspilles og starte afspilningen uden at skulle downloade hele filen først. Indholdet distribueres ofte via content delivery networks (CDN'er) og forskellige platforme til enheder som computere, smartphones og tv'er.

Teknisk set fungerer ondemandstrømming ved, at en klient forespørger en bestemt fil fra en server eller CDN. Indholdet opdeles i små segmenter og leveres gennem HTTP-baserede protokoller såsom HLS (HTTP Live Streaming) eller MPEG-DASH. Adaptive bitrate streaming justerer kvaliteten i realtid baseret på netværksbåndbredde og enhedens kapacitet. Rettighedsbeskyttelse, som DRM, bruges ofte for at beskytte ophavsretligt beskyttet indhold.

Ondemandstrømming adskiller sig fra live streaming ved at seeren kan vælge præcis hvilket øjeblik der afspilles, og ofte kan pause, spole tilbage eller starte forfra. Mange tjenester giver også muligheden for offline-lagring via download-funktioner, men dette er ikke obligatorisk og afhænger af rettigheder og teknologi.

Økonomisk set finansieres ondemandstrømming gennem forskellige forretningsmodeller: abonnementstjenester (SVOD), reklameunderstøttede tjenester (AVOD), eller transaktionelle modeller (TVOD). Licensiering af rettigheder og geografisk begrænsning spiller en stor rolle for tilgængeligheden af indhold i forskellige lande.

Udfordringer ved ondemandstrømming omfatter højere netværksbelastning, krav til infrastruktur og dataprivat, samt bekymringer om konkurrence, netneutralitet og brugernes dataanvendelse. Fordelene omfatter øget bekvemmelighed, adgang til bredt katalog og multi-enheds-oplevelse.