Ntilførsel

N-tilførsel betegner den samlede mængde nitrogen, der tilføres et landbrugs- eller økosystem i en given periode, typisk ét år. Den består af menneskeskabt input og naturlige processer og er en central del af næringsstofbalancen, da nitrogen er nødvendigt for vækst, udbytte og kvalitet hos afgrøder.

Kilder til N-tilførsel omfatter mineralgødning (kunstgødning), husdyrgødning og flydende gylle, biogødning og andre organiske gødninger, biologisk nitrogenbinding i bælgplanter som ærter og lucerne, mineralisering af organisk materiale fra jord og afgrøderester, samt nedfald og atmosfærisk deposition. N-tilførslen kan også tilføres gennem vandingsvand, der indeholder nitrogen. Fordelingen og timing af input er vigtig for at matche afgrødens behov og minimere tab til miljøet.

Måling og vurdering af N-tilførsel sker ofte i en årlig N-balance og ved måling af tilgængeligt nitrogen i jord og i plantepartier. Enheden er typisk kilogram N per hektar per år (kg N/ha/år). Resultatet bruges til at styre anbefalinger for gødskning og forvaltningspraksis, herunder planlægning af spildod, tidsforskydning af gødning og anvendelse af dækkropspraksis.

Betydningen af N-tilførsel ligger i at opnå tilstrækkeligt, men ikke overskydende nitrogen. For lav tilførsel reducerer afgrødeudbyttet og proteinindhold, mens overskud øger risikoen for nitratudvaskning, vandforurening, ammoniakfordampning og drivhusgasemissioner. Effektive forvaltningsstrategier inkluderer jord- og bladtests, præcis timing, split-gødning og anvendelse af dækkulture og udnyttelse af husdyrgødningens næringsstoffer.

Se også nitrogenets cyklus, N-brugseffektivitet og miljøpåvirkninger af gødskning.