Netværksklokker

Netværksklokker er tidsreferencer, der distribueres og anvendes i et netværk til at synkronisere tiden på computere og enheder. Formålet er at sikre ensartede tidsstempler i systemlogs, hændelsesregistre og distribuerede applikationer, hvilket er vigtigt for fejlfinding, sikkerhed og korrekte tidsbaserede operationer.

Den mest udbredte protokol til tidsudveksling i netværk er Network Time Protocol (NTP). SNTP findes som en enklere variant. For højpræcis synkronisering i lokale netværk bruges ofte IEEE 1588 Precision Time Protocol (PTP). Arkitekturen involverer tidkilder (Stratum 0), som fx GPS-modtagere eller andre præcisionskilder, dækkende Stratum 1-servere, der refererer til Stratum 0, og videre Stratum-n klienter.

Præcisionen varierer. I et LAN kan NTP normalt opnå millisekund- eller lavere nøjagtighed, mens WAN-forbindelser kan introducere højere jitter og forsinkelser. PTP kan opnå lavere latency og mikrosekundpræcision, især med hardware timestamping og korrekt konfiguration. Netværksklokker kræver ofte flere kilder og redundante servere for tilgængelighed og fejltolerance.

Implementeringen omfatter sikkerhed og driftsovervejelser. NTP kommunikerer over UDP port 123 og kan autentificeres ved hjælp af symmetrisk nøglebaseret autentificering eller Autokey. Det anbefales at have flere tidskilder og geografisk spredte servere, samt overvågning af skævheder og håndtering af skift i tid (leap seconds). Udfordringer inkluderer netværkslatens, jitter, clock drift og potentielle sikkerhedstrusler som spoofing. Netværksklokker er en central komponent i moderne it-infrastruktur, datacentre og cloud-miljøer.