netværkslatens

Netværkslatens er den tidsforsinkelse, der opstår, når en datapakke bevæger sig fra afsender til modtager. I praksis måles ofte round-trip time (RTT), som er den samlede tid for en pakke at nå frem og vende tilbage. En envejslatens kan også være relevant i situationer, hvor kun tiden til destinationen ønskes.

Latens består af flere komponenter: propagation delay, som er den tid signalet har til at bevæge sig gennem mediet; transmission delay, den tid der kræves for at sende alle pakker bitsene; processing delay, den tid netværksenheder bruger på at behandle pakken; og køforventet ventetid (queuing delay) i routers og switches, der står i kø under belastning. Jitter beskriver variationen i latens over tid og er især kritisk for realtidsapplikationer som tale og videokonferencer.

Måling og værktøjer: Ping måler RTT og giver et hurtigt indtryk af latens, mens traceroute kan vise ruten og markere potentielle flaskehalse. Mer avancerede målinger sker med værktøjer som iperf eller QUIC/TCP-baserede test i kontrollerede forhold. Latens påvirkes af fysiske afstande, netværksbelastning, køer i rutere, fejl og sikkerhedsfilter, så de målte tal kan svinge betydeligt over tid.

Typiske værdier varierer efter netværkssituation: et lokalt LAN ligger ofte i sub-millisekunder til få millisekunder, regionale WAN-forbindelser i nogle få til fåtiere tiere af millisekunder, interkontinentale links ofte i 60–150 ms RTT, og satellitbaserede forbindelser kan være omkring 600 ms eller højere. For mange applikationer er lav latens mere betydningsfuld end maksimal båndbredde, især for interaktive tjenester.