Netværkskald

Netværkskald er en betegnelse for en operation hvor en softwarekomponent sender en anmodning til en tjeneste eller funktion, der befinder sig på en anden computer i et netværk. Netværkskald udgør grundlaget for kommunikation i distribuerede systemer som mikrotjenester og skybaserede applikationer. Sammenlignet med lokale funktionskald medfører netværkskald netværkets latenser og risiko for partielle fejl.

Kaldet gennemføres ved at klienten koder en anmodning efter en aftalt protokol, serialiserer data (for eksempel JSON, XML eller Protobuf) og sender den over en transport som HTTP(S) eller gRPC. Tjenesten behandler forespørgslen og returnerer et svar. Typiske kommunikationsmønstre er synkron request‑response, asynkron messaging og streaming.

Gennemførelse bruger typiske protokoller og formater såsom REST over HTTP, gRPC over HTTP/2, SOAP og GraphQL. Transportlaget er ofte TCP med TLS for kryptering. Sikkerhed involverer autentisering og autorisation (for eksempel API-nøgler, OAuth, mutual TLS).

Ydeevne og pålidelighed påvirkes af netværkslatens, timeouts og fejl. Tiltagene omfatter backoff og retries, idempotente operationer og mønstre som circuit breakers, samt observabilitet gennem logs, tracing og métrikker. Designbeslutninger inkluderer versionering, backward compatibility og inkrementel deploy.

Netværkskald bruges bredt i mikroservices, integrationsløsninger og offentlige API’er, hvor pålidelighed og sikkerhed er centrale krav.