Narkolepsie

Narkolepsi er en kronisk søvnforstyrrelse kendetegnet ved vedvarende overdreven dagsøvhed og pludselige søvnanfald i løbet af dagen. Mange oplever også katapleksi, et pludseligt tab af muskelkraft udløst af stærke følelser, samt søvnparalyse og hypnagogiske eller hypnopompiske hallucinationer. Natten kan være fragmenteret, hvilket påvirker den samlede søvnkvalitet.

Der findes to hovedtyper: narkolepsi type 1, som ofte er forbundet med mangel på orexin (hypocretin) i hjernen og ofte forekommer sammen med katapleksi; og narkolepsi type 2, som ikke har katapksi og normalt har normale orexin-niveauer. Sygdommen opstår typisk i ungdommen eller tidlig voksen alder. Genetiske faktorer og mulige autoimmune mekanismer bidrager til risiko, og HLA-DQB106:02 er ofte associeret.

Diagnose stilles primært ved søvnregistrering gennem polysomnografi natten over og en opfølgnings test kaldet multiple sleep latency test (MSLT) for at vurdere søvnlatens og REM-søvn under naps. Måling af orexin i cerebrospinalvæsken kan støtte diagnosen ved type 1. Det er også vigtigt at udelukke andre årsager til søvnighed, som søvnapnø eller utilstrækkelig søvn.

Behandling er ikke kurativ, men fokuserer på at forbedre vågenhed og livskvalitet. Dette inkluderer planlagte dags-søvner og god søvn-hygiejne. Medicinsk behandling kan omfatte wake-promoting midler som modafinil eller armodafinil, og i nogle tilfælde centrale stimulanser. Sodium oxybate kan foreslås til at forbedre natlig søvn og daglige funktioner. Katapleksi behandles ofte med antidepressiva som SSRI/SNRI eller TCA. Behandlingen tilpasses individuelt og kræver regelmæssig opfølgning.

Prognose og livskvalitet varierer, men med rettidig og sammenhængende behandling kan mange leve relativt normale liv, selvom sygdommen er kronisk og kræver langvarig håndtering.