Monopolisering

Monopolisering er processen, hvor en virksomhed bliver eller forsøger at blive den dominerende aktør på et marked ved at opnå en alt for stor markedsandel, kontrollere væsentlige input eller gennem fusioner og opkøb, der gør det svært for konkurrenter at komme ind. En monopolstilling giver normalt mulighed for at sætte priser eller påvirke kvalitet og tilgængelighed uden konkurrencepress fra andre virksomheder.

Monopolisering kan opstå gennem flere mekanismer, herunder opkøb af konkurrenter, vertikal integration der kontrollerer hele forsyningskæden, eksklusive aftaler, misbrug af dominerende stilling og adgangsbarrierer for nye virksomheder. Kontrol over vigtige patenter, netværkseffekter eller adgang til kritisk infrastruktur kan også bidrage. Naturgivne monopoler kan opstå i visse sektorer, hvor det er mere effektivt eller nødvendigt at have én udbyder, men selv der kan pris- og adfærdsreguleringer være relevante.

Konsekvenserne af monopolisering kan være faldende konkurrencedygtighed og forringet samfundsøkonomi, eksempelvis højere priser, mindre innovation, lavere produktudvalg og begrænset kundetilfredshed. Sådanne virkninger rammer ofte forbrugere og små virksomheder mest og kan true incitamentet til investering og forbedringer.

Konkurrencepolitiske reaktioner sigter mod at forhindre eller afhjælpe misbrug af dominerende stilling og for at sikre konkurrenceniveauet. Reglerne varierer internationalt, men typiske instrumenter omfatter forbud mod misbrug af dominerende stilling, kontrol med fusioner og opkøb, samt retlige eller regulatoriske indgreb som ordninger, afståelser eller adfærdsmæssige foranstaltninger for at genoprette eller bevare konkurrencen.