Mislæsninger

Mislæsninger er fejl i læsningen eller fortolkningen af skriftlig tekst. Begrebet dækker situationer, hvor et ord eller en sætning læses forkert, eller hvor betydningen fremstilles ud fra forkerte antagelser, ofte som følge af kontekst, stil eller uklarhed i tryk eller skrift.

Årsagerne omfatter visuelle mislæsninger, hvor lignende bogstaver forveksles (for eksempel b og d eller n og m), og læseforståelsesfejl, hvor konteksten fører til fejlagtig betydning. Andre kilder er tegnsætnings- og afsnitsmæssig uklarhed samt læsning af tal eller taludtryk, hvor et tal kan læses som et andet. Stress, travlhed og begrænset læsekompetence kan også øge risikoen for mislæsninger.

I redaktionelt arbejde og i arkivstudier kan mislæsninger føre til fejl i kopier, oversættelser og dokumentation. Fysiske faktorer som dårligt tryk eller dårligt håndskrift samt kognitive faktorer som tretthed eller forventningsbias spiller også en rolle. Misforståelser kan skabe kommunikationsproblemer og misrepræsentation af indhold.

Forebyggelse og håndtering omfatter grundig korrekturlæsning, flere læsere, tydelig typografi og struktur, samt brug af teknologiske hjælpemidler som OCR-kvalitetskontrol og automatiske fejltilkendegivelser. Forskning i psykolinguistik og tekstkritik undersøger mekanismerne bag mislæsninger og deres konsekvenser i historiske og moderne tekster. Se også misforståelse, læsning og tekstkritik.