Minimumsløn

Minimumsløn er den laveste løn, som må udbetales til en medarbejder i henhold til gældende lovgivning eller til en overenskomst. Den har til formål at sikre et grundlæggende lønniveau og at beskytte arbejdstagere mod urimeligt lave lønninger.

Systemer og variationer: Minimumsløn kan være statsligt fastsat ved lov (statslig minimumsløn) eller fastsat gennem kollektive overenskomster mellem arbejdsgivere og fagforeninger. I mange lande uden en universel lovfastsat minimumsløn fastsættes minimumslønnen i stedet gennem overenskomster og brancheaftaler, som kan variere mellem erhverv, erfaring og region. Desuden kan der være særregler for lærlinge, unge og midlertidigt ansatte.

Fastlæggelse og håndhævelse: I lovbaserede systemer ændres minimumslønnen årligt og ofte indekseres til inflation. I overenskomstbaserede systemer forhandles lønrammer periodisk, og håndhævelse kan ske gennem myndigheder eller faglige organisationer.

Virkning og debat: Tilhængere mener, at en minimumsløn reducerer fattigdom, øger købekraft og arbejdsmotivation. Kritikere frygter, at den kan føre til lavere beskæftigelse, højere priser eller skæve effekter på små virksomheder. Den konkrete effekt afhænger af landets økonomi, virkemåden og håndhævelsen.

Eksempler: Mange lande har lovfastsatte minimumslønninger (såsom Frankrigs SMIC, Storbritanniens national living wage og USAs føderale minimumsløn). Andre, særligt mange nordiske lande, lader minimumslønnen i højere grad afgøres af kollektive overenskomster frem for en universel lovsats.