Mellemholdning

Mellemholdning er et dansk begreb, der beskriver en holdning, der ligger mellem to eller flere modsatrettede synspunkter og derfor ikke forpligter sig til en entydig side. Begrebet bruges ofte i medier, politik og offentlige debatter som betegnelse for en mellemvej, en forsigtig, afbalanceret tilgang eller en pragmatisk vurdering af et spørgsmål.

Etymologi: Ordet består af mellem- (midt, mellemliggende) og holdning (attitude, synspunkt).

Kendetegn: En mellemholdning karakteriseres af villighed til at anerkende flere perspektiver og af en tendens til at undgå absolutte udsagn. Den kan være strategisk, særligt når talspersoner vil tiltrække bred opbakning eller undgå konflikt, og den kan være forbundet med en pragmatisk eller kompromissøgende tilgang. Kritikere kan se mellemholdningen som manglende mod eller ansvarlig lederskab, mens tilhængere ser den som en nødvendig afvejning af komplekse realiteter.

Anvendelse: Inden for politik kan en mellemholdning være en politisk eller journalistisk stil, hvor man præsenterer flere sider af en sag uden fuldt at støtte nogen. I offentlig debat bruges termen også om dem, der indtager en neutral eller observerende position i komplekse sager.

Relation til andre begreber: Mellemholdning er beslægtet med centrisme, moderat holdning, pragmatisme og kompromis. Den står ofte i kontrast til entydige ideologiske positioner og til ambivalens eller tvetydighed.

Kritik: Kritik af mellemholdningen fokuserer på risikoen for en falsk balance, manglende ansvarlighed eller usikker beslutningsproces. Dog hævder tilhængere, at en gennemtænkt mellemholdning kan være nødvendig i komplekse sager, hvor der ikke findes klare løsninger.