Måleusikkerheder

Måleusikkerheder beskriver den tvivl, der knytter sig til en måleværdi, og angiver hvor tæt den målte værdi forventes at være den sande værdi. Usikkerheden er et mål for spredningen i de mulige værdier, givet et bestemt konfidensniveau. Ved rapportering af en måling præsenteres ofte den målte værdi sammen med en udtrykt usikkerhed, for eksempel i form af et interval eller en udvidet usikkerhed.

Årsager til måleusikkerheder kan deles i tilfældige (slump) og systematiske kilder. Tilfældige usikkerheder opstår ved tilbagevendende målinger og kan reduceres ved gentagelser; systematiske usikkerheder skyldes kendte bias eller fejl i instrument, metode eller miljø og kan ikke nødvendigvis reduceres ved gentagelser alene. Usikkerheden klassificeres ofte som Type A (baseret på statistiske data) og Type B (baseret på ikke-statistiske informationer som kalibrering, producentspecifikationer og erfaring).

Beregningsproceduren følger ofte GUM-principperne. Alle relevante kilder identificeres, kvantificeres som standardusikkerheder, og kombineres til en samlet måleusikkerhed. Hvis usikkerhederne er ukorrelerede, kombineres de ved roden af kvadratsummen; korrelationer skal tages i betragtning. Usikkerheden skal være sporbar til SI-enheder gennem kalibrering og referencestandarder. En eksplicit opgørelse af u_c (standard usikkerhed) og et valg af konfidensniveau, for eksempel ved udvidet usikkerhed U = k·u_c, er almindelig praksis.

Rapportering bør indeholde målte værdier og tilhørende usikkerhed, inklusive konfidensniveau og eventuelle korrelationer. Formålet med måleusikkerhed er at give brugeren gennemskuelig information om nøjagtigheden af resultaterne og muliggøre sammenligninger mellem måledata.