Lydkredsløb

Lydkredsløb er betegnelsen for den bane et lydsignal følger gennem et system eller en akustisk medie. Begrebet bruges både om akustiske kredsløb, dvs. den fysiske spredning og tilbagekobling af lydbølger i rum og medier, og om elektriske og digitale kredsløb, hvor signalet behandles af komponenter som forstærkere, filtre, konvertere og digitale processorer.

Et typisk lydkredsløb i et lydsystem består af en kilde (mikrofon, instrument eller lydoptagelse), en signalvej gennem forforstærker og/eller lydprocessor, en hovedforstærker og en højttaler eller optager. I moderne systemer kan signalet også behandles digitalt gennem en DAC/ADC, equalizers, kompressorer og effekter. Området omfatter både de fysiske egenskaber ved lyd (akustik i rum) og de tekniske egenskaber ved signalbehandling (elektriske og digitale kredsløb).

Akustiske aspekter ved lydkredsløb relaterer til rumlige forhold som afstand, absorptionsgrad og refleksioner, der påvirker frekvensrespons og reverberation. Elektriske og digitale aspekter omfatter impedansmatchning, støjniveau, forvrængning og systemstabilitet, herunder feedback i visse konfigurationer.

Målemetoder til vurdering af lydkredsløb inkluderer frekvensrespons, støj, THD (total harmonic distortion) og signal-til-støj-forhold. Teknologiske udviklinger har flyttet meget af behandlingen fra analoge til digitale kredsløb, hvilket har udvidet mulighederne for programmerbar og avanceret lydbehandling.

Anvendelser omfatter musikproduktion, live-lyd, hjemmebiograf og kommunikationsteknologi, hvor kvalitetsbevarelse og kontrol af signalvejen er centralt.