højttaler

En højttaler er en enhed som konverterer elektriske lydsignaler til akustisk lyd. Den bruges i hjemmeaudio, biografer og øvrige lydsystemer og findes i mange størrelser og prisklasser. En typisk højttaler består af en eller flere drivere (som regel bas- eller woofer, mellemton og diskant), et kabinet og et krydsnetværk som opdeler signalet i forskellige frekvensområder. Drivere består af en membran, en spole og et magnetfelt; når spolen bevæger sig i magnetfeltet, skaber membranen lufttryk og lydbølger. Kabinettet har betydning for lydkvaliteten og kan være lukket (sealed) eller portet (vented).

Der findes flere højttalertyper. Den mest udbredte er den dynamiske højttaler, hvor en spole og membran danner en drivemekanisme. Elektromagnetiske og planmagnetiske teknologier (elementer som elektrostatiske eller planmagnetiske højttalere) bruges også, ofte i højere prisklasser eller som specialdesigns. Hornhøjttalere anvendes i visse systemer for høj effekt og effektivitet. Højttalere kan være byggede som gulvstående, stand eller vægmonterede enheder og kan være del af et stereosæt, et hjemmebiografsystem eller et registreringsstudie.

Vigtige mål for højttalere omfatter frekvensresponsen (omfang og jævnhed), følsomhed eller effektivitet, impedans og totalforvrængning. Valg af højttaler påvirkes af lytterens præferencer, rummets akustik og sammenkoblingen med forstærkere og andre komponenter.

Vedligeholdelse er normalt enkel: hold enhederne tørre og rengjorde, undgå fugt og sikre kabeltilslutninger. Nyere materialer og konstruktioner fortsætter med at forbedre lydkvaliteten og driftssikkerheden.