Luftvejssygdomme

Luftvejssygdomme er sygdomme, der rammer luftvejene i åndedrætssystemet. De dækker både de øvre luftveje (næse, bihuler, svælg og larynx) og de nedre luftveje (trachea, bronier og mindre luftveje) samt omkringliggende lungevæv ved visse tilstande. Sygdommene kan være akutte eller kroniske og skyldes inflammation, infektioner, allergiske reaktioner eller mekanisk obstruktion og miljøpåvirkninger. Symptomerne varierer, men omfatter ofte hoste, åndenød, hvæsen og brysttryk eller smerter.

De mest almindelige grupper er obstruktive luftvejssygdomme som astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Derudover findes kronisk bronkit og bronchiektasi, samt infektiøse tilstande og genetiske sygdomme som cystisk fibrose, der påvirker luftvejene og gør dem mere sårbare over for infektioner og obstruktion.

Symptomer og diagnostik: Symptomerne kan være hoste, slimproduktion, åndenød, hvæsen og brysttryk ved anstrengelse. Diagnostik baseres på anamnese og lungefunktionstest (spirometri og peakflow), billeddiagnostik ved behov (røntgen eller CT), samt blodprøver og allergitestning ved mistanke om allergisk baggrund.

Behandling og forebyggelse: Behandlingen afhænger af tilstanden. Generelle principper omfatter rygestop, vaccinationer mod influenza og pneumokokker, samt inhalerede medicin som bronkodilatatorer og antiinflammatoriske midler (inhalationssteroider eller kombinationspræparater). Rehabilitering og regelmæssig opfølgning forbedrer symptomer og livskvalitet. Ved alvorlige tilfælde som KOL-exacerbationer eller hypoxi kan iltbehandling være nødvendig.