Luftkvalitetsindeks

Luftkvalitetsindeks (LKI) er et offentligt informationsmål, der bruges til at formidle den aktuelle luftkvalitet og de sundhedsrisici, som følger af forurenende stoffer i luften. Indekset udtrykkes normalt som et tal og ledsages af en farvekode og vejledende råd, der gør det nemmere for borgerne at vurdere, om det er sikkert at være udendørs.

Hvordan det beregnes: Data kommer fra målinger i luftkvalitetsstationer, og ofte bruges koncentrationerne af nøgleforurenende stoffer som PM2.5, PM10, O3, NO2, SO2 og CO. For hvert stof beregnes et underindeks, og det samlede LKI afspejler ofte det højeste underindeks (eller en tilsvarende sammensætning); metoderne kan variere mellem lande og myndigheder.

Skala og kategorier: LKI spænder normalt over flere niveauer, som ledsages af farvekoder og kategorier såsom god, moderat, usund for følsomme grupper, usund, meget usund og farlig. Disse kategorier hjælper offentlige myndigheder og medier med at kommunikere risiko og give passende anbefalinger.

Anvendelse og begrænsninger: LKI bruges i officielle hjemmesider, mobilapps og vejrmeldinger til at give information og beslutningsstøtte til udendørsaktiviteter. Begrænsninger inkluderer, at indeklima og enkelte lokationer kan afvige fra udendørs målinger, at data afhænger af netværkets dækning, og at indekset ikke nødvendigvis afspejler langvarig eksponering eller individuelle følsomheder.

Global kontekst: LKI svarer i funktion til internationale ordninger som AQI eller CAQI; beregningsmetoder og grænseværdier varierer, men målet er fælles: at sammenfatte luftforurening i et letforståeligt format og understøtte sundhedsrelateret beslutningstagning.