Livshistorieteori

Livshistorieteori er en gren af økologisk og evolutionsbiologi, der undersøger hvordan organismer fordeler energi og ressourcer mellem vækst, vedligehold, reproduktion og overlevelse i takt med miljøet. Teorien bygges på antagelsen at ressourcer er begrænsede, og at organismer må træffe kompromiser, som påvirker livsbane og fitness.

Nøglebegreber omfatter trade-offs mellem antal og kvalitet af afkom, alder ved første reproduktion, størrelse og antal afkom, forældrefordeling og investeringen i vedvarende overlevelse. Livshistorier varierer langs et tempo- eller 'hurtig-slow' spektrum: organismer med tidlig reproduction og mange små afkom betegnes ofte som 'hurtige', mens arter med senere modenhed og større investering i få afkom betegnes som 'langsom'. Semelparitet og iteroparitet beskriver om en organisme reproducerer én gang eller flere gange. Lønninger i evne til at tilpasse sig ekstern mortalitet og miljøstabilitet giver variation i livshistorien inden for og mellem arter.

Miljøfaktorer som dødelighed, ressourcetilgængelighed, predatorer og demografiske forhold driver disse strategier. Organismer udviser ofte plasticitet og kan ændre livshastighed i respons til ændrede forhold. Metoder inkluderer analyse af livstabeller, demografiske data og matrixmodeller; teoretiske modeller fokuserer på trade-offs og energibudgetter.

I menneskelig populationstheori diskuteres livshistorie strategier ofte i relation til uddannelse, sundhed og reproduktion. Teorien har anvendelser i bevaringsbiologi, medicin og samfundsvidenskab ved at forudsige hvordan arter tilpasser sig ændrede miljøforhold og hvordan demografi ændrer sig i små populationer.

Kritik omfatter at teorien ikke nødvendigvis giver universelle regler og at den kan være forenklet eller anvendt unødigt bredt. Der er betydelig variation inden for arter og konteksten spiller en stor rolle; kulturelle og psykologiske faktorer i mennesker kan ikke forklares fuldt ud af biologiske trade-offs alene.