Lipidopløselige

Lipidopløselige stoffer er kemiske forbindelser, der opløses bedre i lipider end i vand. De er derfor ikke let vandopløselige og kræver fedt for at blive optaget i kroppen. Eksempler inkluderer fedtopløselige vitaminer samt mange lægemidler og lipofile signalmolekyler.

Absorptionen sker primært i tyndtarmen og afhænger af kosten og galdesyreproduktionen. Fedt fordeles og emulgeres af galde, og de lipidopløselige forbindelser indarbejdes i miceller og transporteres videre til enterocytterne, hvor de pakkes i lipoproteiner og føres via lymfen til blodbanen.

De opbevares primært i fedtvæv og lever. De har ofte længere halveringstid end vandopløselige stoffer og kan akkumulere ved gentagen indtagelse eller ved nedsat udskillelse, hvilket øger risikoen for toksicitet.

Metabolisme sker primært i leveren, og udskillelse sker primært via galden til tarmen, nogle gange efterfulgt af enterohepatic recirkulation.

Eksempler: vitaminerne A (retinol), D (ergocalciferol eller cholecalciferol), E (tocopherol) og K (phylloquinon og menaquinon). Mange lipofile lægemidler og hormoner er også lipidopløselige og afhænger af fedtindtag for optagelse.

Klinisk relevans: mangel på lipidopløselige vitaminer kan give symptomer som natteblindhed (A), nedsat knoglemineralisering (D), blødningsforstyrrelser (K) og neurologiske symptomer (E). Overdosering kan være giftigt, særligt for A og D.