Læseevner

Læseevner refererer til den samlede evne til at læse og forstå skriftligt sprog. De dækker både den tekniske side af at afkode ord og den kognitive side af at udlede mening fra teksten. Centrale komponenter er afkodning (ordgenkendelse og koblingen mellem bogstaver og fonemer), læseflydhed, ordforråd og læseforståelse.

Afkodning indebærer evnen til at identificere ord ved hjælp af bogstaver og lyde og at omsætte disse til betydning. Læseforståelse omfatter at etablere sammenhæng, bruge kontekst og anvende forudgående viden samt læseaktiviteter som at opsummere, stille spørgsmål og lave forudsigelser under læsningen. Disse færdigheder er tæt forbundne og gensidigt støttende.

Udviklingen af læseevnerne begynde i førskolealderen og fortsætter gennem skoleårene. Emergent literacy beskriver tidlige færdigheder som sprogforståelse og bogstavkendskab før formel læsning. Efterhånden opbygges decodering og ordforråd, hvilket styrker læseforståelsen. Faktorer som sprogkundskaber, læseeksponering, undervisningskvalitet, motivation og hjemmemiljø spiller en væsentlig rolle i udviklingen.

Vurdering af læseevnerne bruges til at identificere styrker og svagheder og til at tilpasse undervisningen. Metoder omfatter standardiserede tests for afkodning og forståelse, løbende observationer (f.eks. løbende registreringer), korte prøver og uformelle læseinventories. Formålet er at informere målrettede interventioner og løbende progressionsmonitorering.

Efteruddannelse og interventioner baseres på evidens og kan omfatte systematisk fonikundervisning, vejledt læsning, øvelser for læseflydhed, ordforrådsudvikling og strategier til forståelse. Der er også behov for støtte til personer med læsevanskeligheder som dysleksi og til andetsprogslæsere, samt brug af støtteteknologi og tilpasset undervisning.